75 år: Ni måneder i Oxford som ganske ung gav Ulla Henningsen en trang til at blive til noget. I dag kan hun se tilbage på en lang karriere på scenen, der slet ikke er slut endnu. Her fortæller hun om en række afgørende episoder i sit liv.

»Jeg gjorde alt, hvad jeg kunne, og jeg elskede hvert sekund med min søn. Men det var en umulig situation«

Ulla Henningsen flytter snart fra Vesterbro til Helsingør for at være tæt på sin søn og hans familie. Sammen med sin mand har hun dog også et husmandssted i Nordjylland. »Så snart jeg lander der, kan jeg mærke noget andet inde i mig. Det er, som om der bliver plads til noget, der ellers er lukket nede«, siger hun.  Foto: Brian Karmark
Ulla Henningsen flytter snart fra Vesterbro til Helsingør for at være tæt på sin søn og hans familie. Sammen med sin mand har hun dog også et husmandssted i Nordjylland. »Så snart jeg lander der, kan jeg mærke noget andet inde i mig. Det er, som om der bliver plads til noget, der ellers er lukket nede«, siger hun. Foto: Brian Karmark
Lyt til artiklen

0-9 år:

»Da jeg var 3 år, flyttede vi til Bornholm til et boligkompleks, der lå mellem Rønne og Almegårds Kaserne. I den blok, hvor vi boede, var der en anden pige, som jeg legede med. Og vi kunne blive helt væk i legen. Der var ikke noget, der forstyrrede os. De store søskende var i skole, de små var ikke født endnu, og min mor, der var hjemmegående, blandede sig ikke. Vi fik simpelthen bare lov til at lege igennem. Hele dagen.

Da vi skulle i skole, stoppede vi med at lege på den måde, og efter nogle år flyttede min familie og jeg fra Bornholm igen. Men det møde var meget betydningsfuldt for mig. Det skabte et roligt rum inde i mig«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her