0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Berømt italiensk filminstruktør er død

Zeffirelli døde i sit hjem i Rom efter lang tids sygdom, oplyser familiemedlemmer til italienske medier.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Paolo Cocco/Ritzau Scanpix
Foto: Paolo Cocco/Ritzau Scanpix

Den italienske filminstruktør Franco Zeffirelli blev 96 år gammel.

Navne
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Navne
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den italienske filminstruktør Franco Zeffirelli er død, 96 år. Instruktøren, som både instruerede film, operaer og tv, døde i sit hjem i Rom efter lang tids sygdom, oplyser familiemedlemmer til italienske medier.

Filminstruktøren, som også var tidligere senator for centrum-højre partiet Forza, var berømt for adskillige film - deriblandt hans version af 'Romeo og Julie' i 1968, som han blev Oscar-nomineret for.

Hans film 'Trold kan Tæmmes' fra 1967 med Elizabeth Taylor og Richard Burton er stadig den bedste kendte filmversion af Shakespeares stykke.

Han lånte også fra Shakespeare i hans filmversion af 'Hamlet' i 1992 med Mel Gibson og Glenn Close.

Omkring 20 spillefilm

Som instruktør, drejebogsforfatter og producer var Zeffirelli med til at lave omkring 20 spillefilm.

Miniserien 'Jesus af Nazareth' (1977) blev også anmelderrost, og bliver stadig vist hver påske i en række lande.

»Jeg har aldrig ønsket, at denne dag skulle komme. Franco Zeffirelli er død her til morgen. En af de største personer i kulturens verden, Vi sørger sammen med hans nærmeste, Farvel, kære mester, Firenze vil aldrig glemme dig«, hedder det i et tweet fra Dario Nardella, Firenzes borgmester.

Zeffirelli var også instruktør på over 30 skuespil og operaer.

Han arbejdede med nogle af de mest profilerede operastjerner, herunder Luciano Pavarotti og Plácido Domingo.

Og også Maria Callas, som han var meget begejstret for.

Hollywood-stjerner arbejdede han også med. Foruden Elizabeth Taylor og Mel Gibson var det blandt andre også Cher og Judi Dench.

Han havde selv svært ved at vælge sin favorit, når det gælder genre. Engang sammenlignede han sig selv med en sultan, der har et harem.

Zeffirellis harem bestod af tre, nemlig film, teater og opera.

» Jeg er ikke en filminstruktør. Jeg er en instruktør, der bruger forskellige instrumenter til at udtrykke sin drøm og sine historier«, sagde Zeffirelli i 2006 i et interview med nyhedsbureauet AP.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts