Hvis den alternative film, der bryster sig af sit brud med mainstreamfilmen og stjernesystemet, har en galionsfigur, en stjerne, så er det Gena Rowlands, den ikoniske skuespiller der i morgen fylder 90.
Rowlands er i enhver forstand larger than life, med en manke som en hanløves, et vulkansk temperament og en pågående spillestil, der nærmest forekommer selvantændelig. Det er ikke for ingenting, at Rowlands er danske Paprika Steens yndling, måske endog rollemodel. Både Steen 0g Rowlands har spillet skuespillerinder, der navigerer mellem enorm usikkerhed og usytrlig udtrykslængsel.


























