I snart 10 år har Anne Mette Vestergaard været chef for EU-Parlamentets kontor i København. En sand løvinde, der altid tager unionen i forsvar, når de kritiske vinde er ved at nå stormstyrke. Og det er de jo jævnligt.
Det gjorde de, da coronaen startede for et år siden. Mens italienerne fragtede deres døde væk i militære køretøjer og desperat manglede medicinsk udstyr til de levende, meldte de øvrige EU-lande hus forbi. Mens Kina sendte respiratorer og værnemidler til italienerne.



























