0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Man kan tage kunstneren ud af Sønderjylland, men man kan ikke tage kagebordet ud af kunstneren

Det er svært at forestille sig den danske kunsts historie uden Mette Winckelmanns vigtige og generøse bidrag. Nu fylder hun 50.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen
Navne
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Navne
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

For ti år siden inviterede billedkunstner Mette Winckelmann indenfor til en gigantisk udstilling af sine store abstrakte malerier, som bredte sig i alle rummene i Den Frie Udstillingsbygning.

‘We have a body’ hed udstillingen, og den fremstod ekstremt overraskende og virkede næsten provokerende på mig, da Winckelmann insisterede på, at det abstrakte maleri med sine felter af farver og sit geometriske formsprog sagtens kan være en måde at tale om krop, køn og seksualitet på. At der også ligger en queerkritik af verden og kunsten i det at arbejde med maleriet på en decideret formel måde. Winckelmann mindede om, at kunst altid handler om kroppen. At der er en krop, som har lavet kunsten. Og at det er kroppe, som skal se på den, går rundt om den og erfarer og indoptager den.

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce

Læs mere