Mogens Møller var med til at skabe de alle de væsentlige kapitler i historien om den danske minimalisme. Han blev 86 år.

Nekrolog: Hans styrke lå i forenklingen

Foto: Statens Værksteder For Kunst
Foto: Statens Værksteder For Kunst
Lyt til artiklen

For mindre end et halvt år siden døde billedkunstneren Stig Brøgger. Nu er Mogens Riisberg Møller, det andet led i den kunstneriske trio, der bl.a. stod for Institut for Skalakunst, gået bort. Sammen med Hein Heinsen skabte de alle de væsentlige kapitler i historien om den danske minimalisme, en kunstretning, der med forbillede i amerikansk kunst søgte den størst mulige forenkling og en udtryksform, der nærmest var uden fysiske spor af kunstneren selv.

Ikke at Mogens Møller kun var minimalist. Hvor meget han end søgte forenklingen i sine malerier og skulpturer, havde han også styr på, hvordan man fremstillede den menneskelige figur. Det var i kombinationen af figuren og den geometriske form, at han erobrede sin særlige niche i samtidskunsten. Formatet kunne være stort, som i ’Tidskrukker’ ved Nordjyllands Kunstmuseum, ’Krukken’ ved Randers Fjord, og hans to mest kendte udsmykninger i hovedstaden: suiten af ni planetvaser, ’Zodiac’, til Axeltorv i København og ’Wiedewelt/Bogens monument’ til Bibliotekshaven foran Det Kgl. Bibliotek. Men også det meget mindre format beherskede han, ja, det format, der var så lille, at det nemt kunne være i folks lommer. For han var blandt de kunstnere, der har udført portrættet af dronning Margrethe på 10- og 20-krone-mønterne.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her