Eddie Thomas Petersen er både forfatter, filminstruktør, teatermenneske og musikalsk. Og han har lært sig det hele selv. Nu fylder han 70.

Eddie Thomas Petersen er autodidakt og kan det hele

Foto: Jette Juel Jensen
Foto: Jette Juel Jensen
Lyt til artiklen

Den danske humorist Robert Storm Petersen har i en af sine fluer defineret en akademiker som en person, der har læst sig til det, andre mennesker ved i forvejen. Hvilket jo er meget morsomt. Men Eddie Thomas Petersen er autodidakt. Og det er betegnelsen for et individ, der har lært sig selv, hvad vedkommende kan. I hans tilfælde filminstruktion, forfatterarbejde og teateraktiviteter. Det er sikkert skægt. Men det er også ganske imponerende, hans succes taget i betragtning.

Han kommer fra Skagen, men rykkede som ung til Aarhus, hvor han indledte karrieren som lysmand på Aarhus Teater. Efterfølgende kom han i kontakt med Det Danske Filmværksted, der alle dage har været lidt af en udklækningsanstalt for visuelt talent. Her lavede han kortfilmen ’Tøsedrengen’, der fortæller om en dreng, som må hjælpe sin plakatfulde fiskerfar med at dække over fordrukkenhedens omfang. ’Salamandersøen’, der beskæftiger sig med det ømtålelige og tabuiserede emne: børns opfattelse af døden. Og gennembruddet kom så i 1987 med ’Nanna og Pernille’, om et par piger, der skal affinde sig med at leve sammen, fordi deres forældre har indgået et parforhold efter respektive skilsmisser. Den indbragte instruktøren en Robert-statuette for årets bedste kortfilm.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her