Lyt til artiklen
Kim Leine har engang fortalt, at han undslap dommedag med hjælp fra Kim Larsen. Han boede med sin mor i en lille norsk bygd, hun var medlem af Jehovas Vidner, og alle i bygdens hellige flok længtes efter dommedag, så de kunne blive lukket ind i tusindårsriget.
Men ikke Kim, og da han som 16-årig i høretelefonerne hørte Larsen synge om at gå ud over Langebro en tidlig mandag morgen, åbnede der sig en anden verden. København. Byen, hvor hans far boede. Frihed. Det endte med, at han skrev et brev til sin mor: »Søg ikke efter mig. Jeg er væk for altid«.
