Hvis vi indledningsvis ser på titlerne på nogle af de album, David Mustaine har udgivet som leder af Megadeth gennem efterhånden fire årtier, siger de en del om fødselaren. De tre første, skarpe skud bar titlerne: ’Killing Is My Business ... and Business Is Good!’ (1985), ’Peace Sells ... but Who’s Buying?’ (1986) og ’So Far, So Good ... So What!’ (1988). Og det album, som Megadeth planlægger at udgive i år, efter at sanger, guitarist og sangskriver Mustaine har kæmpet mod kræft, bliver efter hans eget udsagn: ’The Sick, the Dying ... and the Dead!’.
Dave Mustaine, lederen af Megadeth, fylder 60 år i fremragende musikalsk form trods sygdom.




























