Krimiserien ’Modus’ gjorde for alvor den svenske skuespiller Melinda Kinnaman kendt i Danmark. Nu fylder hun 50.

Hun debuterede i 'Mit liv som hund' og har ikke været arbejdsløs siden

I 2006 var Melinda Kinnaman Reumertnomineret for sin hovedrolle i 'Havfruen', der blev spillet i Kedelsmedjen på Holmen i København. I 2019 var hun aktuel i tv-serien 'I magtens øje'.    Foto: 10040 Anders Wiklund/tt/Ritzau Scanpix
I 2006 var Melinda Kinnaman Reumertnomineret for sin hovedrolle i 'Havfruen', der blev spillet i Kedelsmedjen på Holmen i København. I 2019 var hun aktuel i tv-serien 'I magtens øje'. Foto: 10040 Anders Wiklund/tt/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Mange tv-seere kender Melinda Kinnaman som psykologen Inger Johanne Vik, der bistår med opklaring og selv bringes i fare i krimiserien ’Modus’, som er baseret på Anne Holts romaner. ’Modus’ (2015-2017) er en karakterdrevet serie, der har givet hovedrolleindehaveren Melinda Kinnaman mulighed for at nå bredt ud med et talent, som blev opdaget allerede i hendes teenageår.

Da hun var 13, gik hun til casting på Lasse Hallströms fine drama ’Mit liv som hund’ og fik rollen som drengen Antons ven Saga. Hun spillede så godt, at hun i årene derefter kom til at arbejde med Bo Widerberg, Hasse Alfredson, Colin Nutly, Daniel Bergman og flere andre instruktører. Blot 20 år gammel blev hun optaget på Teaterhögskolan i Stockholm og snart tilknyttet teatret Dramaten, som hun bliver ved med at vende tilbage til. Blandt andet har hun på Dramaten haft krævende roller i Lars Noréns ’Ett sorts Hades’ og ’Personkrets 3:1’, og fra 2012 og nogle år frem fremførte hun adskillige gange monologen ’Jag vill inte dö, jag vill bara inte leva’, der er baseret på Ann Heberleins bog om at leve med sygdommen bipolar.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her