Man taler ned til Kathryn Bigelow, hvis man kalder hende kvindelig filminstruktør og lægger trykket på hendes køn. For i hele karrieren, der er rundet af en periode som eksperimenterende billedkunstner i 1970’ernes New York, er det værkerne, hendes analytiske billedfremstilling af vold og magt, der har været i centrum.
Det var som filmskaber, hun i 2010 modtog en Oscar som bedste instruktør for den actionprægede og fuldstændig usentimentale lavbudgetfilm ’The Hurt Locker’ om amerikanske soldater i Irak og deres fascination af det voldelige helvede, der var deres hverdag. Og da hun tog imod sin pris, nævnte hun ikke, at det aldrig før i Oscars på det tidspunkt 82 år lange historie var hændt, at en kvinde havde fået instruktørprisen.


























