Med meget få undtagelser – herunder de nordiske lande – har dronning Margrethe kun aflagt statsbesøg én gang i hvert land, hun har gæstet, gennem sin snart 50-årige regeringstid. Men nu gør majestæten igen en undtagelse. Onsdag rejser hun til Tyskland på et tredages statsbesøg, og med sig på noget af turen tager hun kronprins Frederik.
Sidste statsbesøg hos naboen mod syd var i 1974, men i de mellemliggende år har hun dog gæstet Tyskland på de lavere profilerede officielle besøg. Den forestående rejse bliver dronningens 55. statsbesøg ud af landet.




























