I 35 år, fra 1982 til 2017, var Leif Maibom revymonark i Sønderjylland som chef for Sønderborg Sommer Revy. Ved sin side havde han sin kone, Johnna, og sammen udgjorde de et uforligneligt stærkt par i dansk showbiz.
Revylivet er hårdt, og for fire år siden valgte Leif Maibom selv at abdicere fra revytronen i den sønderjyske købstad, men det betyder på ingen måde, at han har indstillet sine aktiviteter. 13. januar står han på scenen ved premieren i Nykøbing Falster Teater for at spille vinterrevy.




























