På papiret er det et kvantespring af dimensioner, som Maria Friis foretog, da hun droppede ud af teologistudiet til fordel for at åbne en lille bitte butik med strømper og undertøj. Og næsten lige så langt synes der at være fra lingeri til samtidskunsten, som Maria Friis har opbygget en imponerende samling af.
Men sammenhængen er større, end man måske først antager, for på mange måder bringer butikken Fogal Maria Friis i bogstavelig nærkontakt med hendes næste.




























