Lyt til artiklen
På døren til huset i Brabrand står der ’Fabrikken’. Det er her, Peter Laugesen omgivet af seks-syv gammeldags skrivemaskiner forvandler skriblerierne i sine notesbøger til de digte, der bliver til i hans poesifabrik. Han er, som det hedder i hans seneste digtsamling, »fri til at sige noget ingen har bestilt«, og det har han gjort siden debuten i 1967.
Han er selv en skrivemaskine, en digter med antennerne ude, og alt kan havne i et digt, som det kunne i de værker af Jack Kerouac, Allen Ginsberg og William S. Burroughs, som var med til at sætte ham i gang: en mejse, en stub, en sømand, et blad, der blæser over dørtærsklen, en maler, en gammel fransk symbolist eller en improvisation af en af de jazzvirtuoser, han holder så meget af.
