Mange forfattere bruger energien, op til deres egentlige skriveproces går i gang, på at udtænke en første linje, der sidder helt rent og dirrer. Sådan gør John Irving ikke. Førend han kan sætte fortællemaskinen i gang for alvor, skal afslutningen være tænkt igennem. Og så kan affattelsesprocessen begynde. I hånden.
For Irving, der efterhånden har fået høvlet nogle sider af med et forfatterskab, der tæller fjorten ganske tykke romaner, plus diverse essays, filmmanuskripter og en børnebog, skriver sine ting med kuglepen. Derfor holdt han for ganske længe siden op med at signere bøger i forbindelse med lanceringer og oplæsningsturneer. Det slid på finmotorikken kunne spares væk og derved reserveres til det vigtigste: romanerne.




























