Som søn af danserne og koreograferne Britt Bendixen og Gene Nettles lå det i kortene, at Niclas Bendixen også skulle kaste sig ud i showbiz. Og det har han nu gjort som både koreograf og instruktør i teater, film og tv, hvor talentet hos den autodidakte fødselar har foldet sig smukt og overbevisende ud.
Blot få dage før hans kæreste, skuespilleren Trine Dyrholm, aldersmæssigt rammer det halve århundrede, fejrer Niclas Bendixen nu sit egen runde dag. Meget tid bliver der formentlig ikke til fejringer i større stil, for 8. maj har Niclas Bendixen premiere på sin opsætning af musicalen ’Cabaret’ på Aarhus Teaters Store Scene.




























