Tre komedier skal konkurrere, når årets European Film Awards uddeles om lidt over en måned.
Og en af de tre er den danske film ’Ditte og Louise’, instrueret af Niclas Bendixen og skrevet af Ditte Hansen og Louise Mieritz, der også spiller hovedrollerne.
De to andre nominerede er ’Tel Aviv on Fire’, instrueret og skrevet af palæstinensiske Sameh Zoabi, der er født og opvokset i Israel, samt den irske film ’The Favourite’.
European Film Awards er blevet uddelt siden 1988, og priserne gives udelukkende til film produceret i Europa og til europæiske producenter, instruktører og skuespillere. I år uddeles priserne i Berlin 7. december.
Komediekategorien blev stiftet i 2013. Og samme år gik den til en anden dansk film, nemlig Susanne Biers ’Den skaldede frisør’. I 2017 gik prisen til svenske Ruben Östlunds film ’The Square’ med danske Claes Bang i hovedrollen.
fortsæt med at læse








