Egentlig ville han have været maler, men så begyndte han i sin ungdom at læse romaner, og så ville han pludselig hellere male med ord. Med den forklaring i baghovedet forstår man bedre, hvad der er det særlige ved Orhan Pamuks romaner: de er ekstremt visuelle, ordene skaber stærke billeder. I ’Den rødhårede kvinde’ fra 2019 fortæller en brøndgraver unge Cem historier ved bålet, mens nattens stjerner glimter foroven. Den scene er så stærk, at man tror, at man har set den på film.
Pamuk, der voksede op i Istanbul i en velhavende familie, debuterede i 1982 og blev hurtigt sit lands betydeligste forfatter i kraft af romaner som ’Det hvide slot, ’Den sorte bog’, ’Det nye liv’ og ’Mit navn er rød’ – bemærk de mange farver i titlerne. Gennembruddet ude i den store verden kom med ’Sne’ fra 2004, der blandt andet handler om unge tyrkiske piger fra landet, som begår selvmord, fordi de ikke længere må gå med tørklæde for regeringen.
