Som ung mand under Koreakrigen flygtede Song Hae fra Nordkorea. Siden blev han en elsket tv-vært i Sydkorea og optaget i Guinness Rekordbog som verdens ’ældste vært for en musikalsk talentkonkurrence’. Han døde 8. juni i sit hjem i Seoul, 95 år.
Dødsfaldet bekræftes af Lee Gi-Nam, producer af en dokumentar om Songs liv fra 2020, en beretning om et omskifteligt liv, der afspejlede Sydkoreas moderne historie gennem krig, deling, dyb fattigdom og enorm udvikling.



























