Når Jakob de Neergaard står i køkkenet på Hotel d’Angleterres restaurant, Marchal, kunne man fristes til at tænke, at han bare er køkkenchef. Og det er han også. Men kender man den danske kokkebranche, ved man, at han næsten er at betragte som en enhjørning, et magisk væsen.
For Jakob de Neergaard er køkkenchef i en alder, hvor de færreste står bag gryderne, og han er det efter en 10 i år lang pause væk fra faget, hvor han arbejdede som produktudvikler og leverandør, som køkkenchefer ofte gør, når de ikke længere orker at køre service aften efter aften.




























