Når teaterdirektør Peter Westphael fylder rundt den første dag i det nye år, kan han samtidig fejre, at han i to tredjedele af sit liv – helt præcis 41 år – har været en markant del af dansk scenekunst, med udgangspunkt i det østjyske. Sammen med sine forældre flyttede han som syvårig til Randers, og det er herfra, hans verden går.
I år 1982 var Peter Westphael som autodidakt skuespiller med til at stifte teatergruppen Mariehønen. Det var en gruppe mennesker, som ville skabe forestillinger af høj kvalitet til børn. Teatergruppen var blandt de første, som turnerede internationalt med en ambition om at skabe vedkommende scenekunst for børn med temaer som mobning, ensomhed og sorg.




























