Det er ikke alle fødselsdagsomtaler, der kan tillade sig at åbne med en henvisning til en dobbeltfilmatiseret science fiction-roman. For den film- og medievidenskabsuddannede Thomas Thorhauge er det fuldstændig oplagt. Han vil sikkert kunne redegøre for detaljer og brudflader mellem David Lynchs filmatisering og den originale Frank Herbert-bog ’Dune’, og så vil han prøve at finde en mesterstykketegning om filmene, han måske lavede til Politikens Film&tv-tillæg.
Betragter man Thorhauges produktion udefra, vidensdybden og stringensen i stregen, er det svært at fatte, at han er autodidakt. Selvlært af nødvendighed, fordi der ikke findes en uddannelse, hvor man kan få papir på, at man er et tegnegeni.




























