Nu har vi talt om, at Tina Turner havde power. Det har Pia Lange Christensen, direktøren for VisitAarhus, også. En samarbejdspartner taler om en »dedikeret, stolt og en skarp forretningskvinde« uanset om det gælder medier, ledelse eller turisme. Og hun er typen, der ikke nødvendigvis går hjem, bare fordi arbejdsdagen som sådan er forbi.
For direktøren fra Aarhus hænger det hele sammen, ligesom hønen og ægget, og hvad der kom først. Sådan er det, når man er vokset op på et hønseri uden for Viborg, hvor man lærer om natur og om at drive forretning, også uden for Danmark.




























