Det er sjovt. Jeg kan overhovedet ikke huske, jeg har set Alan Arkin grine. Eller smile. Skuespilleren, der er død i en alder af 89 år, spillede hovedrollen i nogle af de mest markante amerikanske komedier fra midt-60’erne og frem til ’Argo’ i 2012, men han havde en vægt, en gravitas om sig, som en moderne Buster Keaton, selv om han oprindelig blev sammenlignet med Peter Sellers.
Arkin var født i Brooklyn, New York, var folkemusiker i de der formative år i den rytmiske musik og slog stort igennem på Broadway, inden han gjorde det samme på film i ’Russerne kommer, russerne kommer!’ (1966), en veloplagt paranoiafarce, som tiden synes at have glemt. I en karriere fyldt med højdepunkter især i de første 10-15 år var den stumme puertoricanske enkemand i ’Hjertet er en ensom vandrer’ (1968) måske det mest uforglemmelige, men Yossarian, den neglebidende, kvasipsykopatiske bombeflyver i Mike Nichols’ klassiker ’Catch-22’ (1971) er også deroppe af.
