I contain multitudes. Sådan skrev digteren Walt Whitman tilbage i 1855 i storværket ’Song of Myself’, og uden sammenligning i øvrigt – selv om han havde læst Whitman som en vigtig forudsætning for den beatgeneration, der blev hans egen generations vigtigste forudsætning – indeholdt Ole Grünbaum mangfoldigheder. I løbet af sit liv demonstrerede han, at han ikke var for fastholdere, og at man godt kan flytte sig radikalt intellektuelt uden at sælge ud eller forråde sit udgangspunkt. Han gik således fra at være ungdomsoprørets provokatør af borgerskabet numero uno til indadskuende guru-akolyt, siden teknologi-ypperstepræst og computer-aktivist, inden han endte som kender af den persiske middelalderpoet og teolog Rumi. Nu er Ole Grünbaum død efter længere tids sygdom; han har forladt jordplanet for at indgå i nye kosmiske sammenhænge.
Ole Grünbaum blev født i Sverige, lige inden Anden Verdenskrigs fandt sin afslutning, fordi hans jødiske familie var flygtet dertil fra nazismens modbydeligheder. Men efterfølgende voksede han op i et liberalt middelklassemiljø i Virum – hans far var socialdemokrat, oprindeligt uddannet gravør, men siden universitetsuddannet økonom og finansminister med tilnavnet ’Ærlige’ Henry. Hans mor, Lea, tog sig af de indre linjer.
