Egentlig strider den amerikanske skuespiller Jesse Eisenberg imod alle regler. Alle regler, jeg kender. Han er blevet en stor filmstjerne – uden synderlige leading man-kvaliteter og uden, synes jeg, nogensinde at være blevet udfordret specielt meget.
Jesse Eisenberg har en meget specifik persona, helt uforvekslelig med nogen andens. Det jødiske spiller tit en hovedrolle. På mange måder er han en undskyldning for sig selv, men på den anden side har han et enormt ego, faktisk en ubønhørlighed, som kommer bag på én, fordi han ser så diskret og nærmest ... tilfældig ud. Han er bogorm og på en måde løftet ud over dagligdags pekuniære og karrieremæssige bekymringer.


























