Kun et par dage efter at hans irske broder udi ånden og tørsten, Shane MacGowan, måtte erkende, at livets bæger var tømt for sidste dråbe, fylder Ozzy Osbourne 75. Og undrer sig forståeligt og højlydt:
»Mens jeg har ligget stille, har jeg tænkt meget. Alle mine drukvenner. Det er gået op for mig, at de alle er fucking døde! Kirkegården er fuld af dem ... jeg skulle have været død før mange af dem. Hvorfor er jeg den sidste mand i live? Jeg forstår intet af det«, erkender Ozzy Osbourne i et interview med den britiske udgave af magasinet Rolling Stone.


























