Lyt til artiklen
Selv når Pablo Llambías skriver syrede og dybt originale romaner om rådhuse og anden velfærdsarkitektur, er der tilsyneladende altid en god portion selvoplevet virkelighed i dem. Det samme kan man sige om de over tusind sonetter, han har skrevet om angst og mindreværd, og når man som læser kan vide det, er det, fordi han i interview altid har været meget åben om de personlige følelser og tilstande, han udforsker i sine bøger.
Et gennemgående tema er skam:
