Amerikanskfødte Ann Crosset har med al sin energi, nytænkning og stamina haft stor indflydelse på det danske danse- og balletliv – såvel i dets nye, moderne udtryk som i de mere etablerede former, og det har hun gjort både som danser, koreograf, lærer og leder.
I Weekendavisen hed det bl.a.: »Hun har ry for at være en idérig og inspirerende urkraft, der åbner for hver enkelt dansers kreativitet og deltagelse igennem hele processen«.




























