Det er slut med at provokere og debattere for sexologen og forfatteren Carl-Mar Møller.
Han er ifølge Ekstra Bladet, der har hentet oplysningen i offentlige registre, død i en alder af 72 år.
Den pædagoguddannede Carl-Mar Møller blev for alvor i 1990’erne offentligt kendt for sine ofte provokerende holdninger til og udtalelser om kønsroller og kønsdele.
Han holdt omdiskuterede polterabend-arrangementer og kurser på sin gård i Nordsjælland, hvor mænd i mere eller mindre afklædt tilstand blev udsat for alskens grænsesøgende prøvelser.
Han behandlede også soldaterveteraner med PTSD, ligesom han uddannede andre sexologer på stedet.
ritzau