Arthur Krasilnikoff og jeg mødtes i 1985, da jeg skulle tegne bogomslaget til hans nye roman ’Lindas tid’. Men der var ikke noget manuskript, jeg kunne læse og lave billedet ud fra, for indtil videre havde Arthur kun romanen inde i hovedet. Så vi mødtes nogle gange, og det blev til lange, gode og inspirerende samtaler i vores fælles forsøg på at få samlet den uskrevne roman til ét billede. Arthur havde helt klare fornemmelser for, hvordan de forskellige settings skulle være, og jeg prøvede på at gestalte det. Ved et af vores møder lå der tilfældigvis på bordet et nummer af tidsskriftet National Geographic, som viste en kæmpe hvalhale stikkende op af havet. Arthur blev så fascineret og ville også have en hvalhale på omslaget. Typisk Arthur, at gribe øjeblikket. Men han måtte indrømme, at der ikke optrådte en hval i romanen, så den kom ikke med. Omslaget blev færdigt, men det varede endnu et stykke tid, før Arthur, pludselig og i løbet af nogle få måneder, nedskrev sit efterhånden helt gennemkomponerede værk, som i en rus, opildnet af skyhøj musik af Bruce Springsteen, Miles Davies m.fl. Arthur var et meget usædvanligt, sprudlende, fantasifuldt og medfølende menneske. Tak for, at han var her.