Den tidligere mangeårige udgiver af avisen New York Times Arthur Ochs Sulzberger er død. Han blev 86 år og døde efter længere tids sygdom. Arthur Sulzberger var tredje generation i den familieejede virksomhed med flagskibet New York Times, hvis betydning rækker langt ud over USA’s grænser, og avisen har i lange perioder stået som forbilleder for pressefolk over hele verden. I sine 34 år i spidsen for New York Times, fra 1963 til 1997, konsoliderede Arthur Sulzberger avisen og tilhørende aktiviteter og skabte en af USA’s stærkeste medievirksomheder.
Da han i 1992 overdrog rollen som udgiver til sin søn, Arthur Sulzberger Jun., og fem år senere også overdrog sønnen formandspladsen i avisens bestyrelse, var New York Times en helt anden mediegigant, end da han tiltrådte.






























