Eric Lomax var britisk soldat og blev torteret i japansk krigsfangenskab under Anden Verdenskrig. Et halvt århundrede senere tilgav han en af sine bødler – en oplevelse, han fortalte om i sine erindringer ’The Railway Man’. Nu er Eric Lomax død i Berwick-upon-Tweed i England, 93 år. Som 19-årig, i 1939, blev skotskfødte Lomax medlem af de britiske signaltropper, Royal Corps of Signals. Han var en af tusinder af britiske soldater, som overgav sig til japanerne i Singapore i 1942. Mange af dem blev overført til Thailand og tvunget til at bygge jernbanen til Burma, også kendt som Dødens Jernbane. Arbejdet med at anlægge jernbanen og de brutale forhold for krigsfangerne blev skildret i David Leans filmklassiker fra 1957 'Broen over floden Kwai'. Lomax blev gentagne gange tævet og afhørt, efter at fangevogterne fandt en radiomodtager, som han havde bygget af reservedele. Han fik flere knoglebrud, og der blev hældt vand i næsen og munden på ham. En af bødlerne gjorde et særlig stort indtryk: tolken Takashi Nagase. »Da krigen var slut, ville jeg gladelig have myrdet ham«, sagde Lomax i 1995 til New York Times, kort tid efter at 'The Railway Man' var udkommet og blevet en bestseller. Været venner siden I bogen beskriver Lomax, hvordan han ofte fantaserede om en dag at møde Nagase, og hvordan han brugte en stor del af 1980'erne på at lede efter oplysninger om ham. Han fandt ud af, at Nagase efter krigen var blevet tolk for de allierede styrker og havde hjulpet med at finde tusinder af grave og massegrave langs jernbanen til Burma. De to mænd mødte til sidst hinanden i 1993, efter at Lomax havde læst en artikel om, at Nagase var plaget af skyldfølelser på grund af sin behandling af en bestemt britisk soldat. Lomax indså, at han var den soldat. »Da vi mødtes, hilste Nagase på mig med et formelt buk«, fortalte Lomax på websitet for The Forgiveness Project, der er en britisk gruppe, som forsøger at føre ofre og gerningsmænd sammen for at skabe forsoning.
»Jeg tog hans hånd og sagde på japansk: »Godmorgen, hr. Nagase, hvordan har De det?«. Han rystede og græd og blev ved med at sige: »Undskyld. Jeg er ked af det. Jeg er så frygtelig ked af det««. Lomax fortalte videre: »Da jeg kom, havde jeg ingen sympati for denne mand, men Nagase vendte op og ned på det gennem sin absolutte ydmyghed. I de efterfølgende dage tilbragte vi meget tid sammen og snakkede og grinede. Vi aftalte, at vi skulle holde forbindelsen ved lige og har været venner siden«.
