Hans Jørgen Buchardt Hansen blev student fra Roskilde Katedralskole og siden læge fra Københavns Universitet i 1964. Ni år senere kunne han kalde sig speciallæge i kirurgi efter videreuddannelse på sygehuse i Kjellerup, Vordingborg og Roskilde og ved flere københavnske hospitaler; fra 1984 var han endvidere speciallæge i karkirurgi. Disputatsen om iskæmi (blodmangel) forsvarede han i 1977. Samme år blev Hans Jørgen Buchardt Hansen kirurgisk overlæge ved Rigshospitalet.
Fra 1990 til 1997 var han hospitalets lægelige direktør i en periode, hvor Rigshospitalet havde økonomiske problemer med efterfølgende turbulente sparekrav, hvor man måtte lære at indstille sig på stram økonomisk styring fra institutionens nye ejer, Hovedstadens Sygehusfællesskab, hvilket også medførte intern kritik af Hans Jørgen Buchardt Hansen. Det var desuden i disse år, Rigshospitalet fik sin nye struktur med selvstændige centre. Hans Jørgen Buchardt Hansen var 1978-81 og igen 1987-91 formand for Dansk Karkirurgisk Selskab, som siden udnævnte ham til æresmedlem. Han var tillige rådgiver for Sundhedsstyrelsen og 1973-90 lektor i kirurgi Københavns Universitet samt næstformand for Rigshospitalets lægeråd og for hospitalets overlægeforening. Han bestred tillige en række tillidshverv på universitetet. Fra 1986 til 1997 var Hans Jørgen Buchardt Hansen formand for Rigshospitalets transplantationsudvalg og dermed en central aktør i introduktionen af de vigtige transplantationer i Danmark. Efter pensioneringen kastede Hans Jørgen Buchardt Hansen sig over renovering af den gamle købmandsgård i Marstal på Ærø, over violinbyggeri og over korsang. thyge
