Den amerikanske sikkerhedsekspert og -rådgiver Helmut Sonnenfeldt er død i Maryland i USA. Han blev 86 år. Helmut Sonnenfeldt var en central aktør i administrationen under de amerikanske præsidenter Richard Nixon og Gerald Ford. Han arbejdede tæt sammen med den daværende sikkerhedspolitiske rådgiver Henry Kissinger, og samarbejdet fortsatte, efter at Kissinger i 1973 blev amerikansk udenrigsminister.
Relationen mellem de to stærke personligheder var så stærkt, at Helmut Sonnenfeldt blev kaldt ’Kissingers Kissinger’. Men det var heller ikke uden spændinger, idet Sonnenfeldt led af en vis form for jalousi over for sin chef. Naturligt forhold Helmut Sonnenfeldts særlige felt var USA’s forhold til Sovjetunionen og Europa.






























