•Redaktør og informationsmedarbejder Arne Detlevsen fra Landsforeningen LEV skriver om foreningens tidligere direktør John Møller, Roskilde/Ghana, 79 år:
John Møller, en af de helt centrale personer i Landsforeningen LEV’s historie, er død. LEV, som vi kender det i dag, er for en stor del Johns fortjeneste. Det var om nogen John Møller, direktør fra 1983 til 2003 og medlem af og 1980-1990 formand for hovedbestyrelsen, der udstak kursen med en konstruktiv og original tænkning, som stadig præger foreningen den dag i dag. Hvis samfundet ikke forandrede sig hurtigt nok, var John Møller en aktiv fortaler for, at LEV selv skulle tage handsken op og handle. I 1970’erne og 1980’erne var der eksempelvis generel politisk enighed om, at det var på høje tid at komme af med de utidssvarende centralinstitutioner. Men det kneb gevaldigt med hastigheden i det nødvendige nybyggeri. Men hvis ikke amter og kommuner kunne finde ud af at få bygget de nødvendige boliger til mennesker med udviklingshæmning, så skulle LEV skubbe på, var John Møllers filosofi. Det førte blandt andet til LEV’s strategi på ejendomsområdet, hvor LEV i dag står som bygherrer for en række boliger til mennesker med udviklingshæmning. Et andet område, hvor John Møller har sat sig klare spor i den måde, vi arbejder på i dag, er forsikringsområdet, hvor LEV tilbyder forsikringer til mennesker med udviklingshæmning – og andre handikapgrupper. Igen var motivationen et ønske om at sætte skub i en nødvendig samfundsudvikling, nemlig at gøre op med en urimelig diskrimination af mennesker med udviklingshæmning, som på dette tidspunkt havde svært ved at få en ordentlig forsikring. En af John Møllers styrker var et stort netværk til folk i centraladministrationen og Amtsrådsforeningen. Foruden at han havde et nært samarbejde med tidligere forsorgschef N.E. Bank-Mikkelsen. Blandt andre centrale punkter i John Møllers virke i LEV var hans store støtte i forbindelse med etableringen af ULF, Udviklingshæmmedes Landsforbund. Og så lå det internationale bistandsarbejde ham stærkt på sinde. Han var således initiativtager til, at LEV fik bistandsprojekter i Asien og Afrika. Politisk var John Møller en visionær person, der målbevidst forfulgte en strategi om normalisering af levevilkårene for mennesker med udviklingshæmning. Han mente ikke, at det var »synd« for udviklingshæmmede eller deres forældre, men at de skulle vises respekt, så de kunne leve under samme vilkår som andre. Det vil sige, at de skulle kompenseres, men ikke betales »ekstra«. John Møller, der gik på pension som 70-årig i 2003, valgte i sit otium at bosætte sig i Ghana en stor del af året. Det var også her, på hospitalet i Accra, at han døde. Lige til det sidste var han dog aktiv i LEV, blandt andet som formand for LEV Roskilde/Lejre og som medlem af Ligebehandlingsudvalget frem til oktober 2012. John Møllers indgang til det daværende Evnesvages Vel var hans datter Michelle, som blev født i 1959 med en hjerneskade. John Møller blev i 1969 medlem af Evnesvages Vels hovedbestyrelse. I 1983 blev han direktør i foreningen. 1980-1990 var han tillige formand for hovedbestyrelsen. Fra 1990 til 2000 var han formand for DSI (DH). I 2000 fik han N.E. Bank-Mikkelsens Socialforsorgspris for sin indsats for mennesker med udviklingshæmning. Før John Møller blev fuldtidsengageret i LEV, var han forretningsmand. Han blev handelsuddannet i slagteribranchen og arbejdede i perioder i udlandet. 1964-1980 drev han selvstændig virksomhed i Danmark.
