Han var født i 1950 og voksede op i Aarhus. Efter afsluttet uddannelse har han haft sit virke i hovedstadsområdet. Han var et fyrtårn blandt vennerne, fordi han altid var klar, når sygdom og andet ramte den efterhånden aldrende flok herrevenner, som han altid havde forsynet med lange velklingende kælenavne. Han undersøgte alt om vennernes sygdomme qua sin baggrund i medicinalbranchen og var hele tiden parat til støtte, nye behandlinger og også kontante svar på helbredelsesmulighederne. For kontant var han, vist en arv fra professor Jørgen Dich senior, Staunings rådgiver og forfatter til klassikeren 'Den herskende klasse'. Jørgens far, som ledede oecon-studiet, sagde direkte til sønnen, at hvis han nogensinde skulle blive cand.oecon. som patriarken selv, skulle han være ualmindelig heldig. Jørgen lod sig ikke slå udaf faderen og dennes store renommé, men byggede selv en meget flot karriere op til sin mor, Bonias, stolthed. 1977-1982 arbejdede han for arbejds- og undervisnings- og indenrigsministerierne. Senere er det blevet til en menneskealder i medicinalindustrien: DAC, Nycomed og Takeda, hvor han har været den drivende kraft i markedsanalyserne. Han havde en stor kærlighed til stugan i Småland, hvor han fiskede krebs, drak tyskimporterede danske øl og hyggede sig med sin hustru Anette, datteren Betina, naboerne og vennerne. Politik var en af hans andre store interesser. Han viste her sit samfundssind og sociale engagement, selv om han til sin dødsdag hævdede, at han var en egoist. Han hadede falskhed og frelsthed og fine fornemmelser og hævdede, at travspil måtte være lige så (u)fint som aktiehandel og museer! Travhestene var i øvrigt en af hans store passioner. En af hans mærkesager som byrådsmedlem for Venstre og Liberal Alliance i Allerød var gratis sportskontingent til dårligt stillede børnefamilier, som han fik indført i Allerød Kommune. Jørgen Vei Dich var i bund og grund et utroligt kærligt og ærligt menneske, som vi vil savne utroligt meget.