Eric Hobsbawm, en af verdens mest anerkendte historikere og samtidig en intellektuel stjerne for den politiske venstrefløj, er død af lungebetændelse i en alder af 95. I akademiske kredse og af mange studerende vil Eric Hobsbawm blive husket for sit store historiske værk om det 19. og 20. århundrede i fire bind.
Denne omfattende historieskrivning nyder bred anerkendelse som en af tidens toneangivende tekster, og den bliver på begge sider af det politiske spektrum anset for at være en helt central indføring i studiet af moderne historie.
Den sidste tekst fra værket, ’Ekstremernes århundrede’, der handler om det 20. århundrede, er blevet oversat til omkring 40 sprog, blandt andet hebraisk, arabisk og mandarin, og har modtaget en lang række internationale udmærkelser.
Til trods for respekten for hans intellektuelle formåen har Hobsbawms livslange marxistiske engagement og hans længerevarende medlemskab af det britiske kommunistparti også gjort ham til en kontroversiel figur for mange.
Formede Labour
Hans politiske overbevisning blev formet gennem hans oplevelser som ung jøde i Tyskland i 1930’erne. Sammen med sin familie flyttede han i 1933 til London, samme år som Adolf Hitler kom til magten.
Han blev medlem af kommunistpartiet i 1936, og han beholdt sit medlemskab i årtier, selv efter Sovjetunionens invasion af Ungarn i 1956.
Hobsbawm mistede efterhånden troen på Sovjetunionen.
