Ørkenens Sønners broder er død

Lyt til artiklen

Det musikalske eventyr, der tog sin begyndelse, da Ole Ousen i 1950’erne fik foræret en guitar til sin konfirmation, er nu slut.

Danmark har mistet en fin musiker, ensemblet Ørkenens Sønner en vigtig broder ved navn Oraklet, og skuespillerinden Kirsten Olesen, med hvem Ole Ousen dannede par igennem det meste af sit voksne liv, sin mand og livskammerat. Ole Ousen har været professionel musiker sit hele liv og blandt andet arbejdet sammen med John Mogensen og været en del af Ib Glindemanns orkester. Og i musikerkredse har han nydt stor anerkendelse for sit elegante og stilsikre jazz-guitarspil.
Succes med ørkenbrødre
Det er dog imidlertid som akkompagnatør for Søren Pilmark, Henrik Kofoed, Asger Reher og Niels Olsen, han i løbet af de seneste par årtier har nået et større publikum. Så hvad han ikke har måttet lægge ører til af lumre jokes, er ikke værd at tale om. I årenes løb er hans rolle i ørkensønnernes shows blevet udbygget, og publikum har værdsat hans tilbagelænede karakter og til tider noget diffuse engagement. Hans død kommer ikke som nogen overraskelse. Han har i længere tid kæmpet med en alvorlig kræftsygdom, og da Ørkenens Sønner havde premiere på showet ’Varm luft i Kanal Grande’, var han ikke i stand til at medvirke på grund af den fremskredne cancer. Han efterlader sig hustruen Kirsten Olesen, som han har været gift med siden 1997. Ole Ousen blev 70 år.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her