0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Han splittede folkekirken: Thorkild Grosbøll er død

Som sognepræst udløste Thorkild Grosbøll en proteststorm, da han i 2003 erklærede, at han ikke troede på Gud.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Janus Engel
Foto: Janus Engel
Dødsfald
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Dødsfald
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tidligere sognepræst Thorkild Grosbøll er død efter kort tids sygdom. Han blev 72 år, skriver Kristeligt Dagblad.

I foråret 2003 blev Grosbøll, der var sognepræst fra Taarbæk nord for København i både ind- og udland kendt som præsten, der ikke troede på Gud.

Det skete i bogen ’En sten i skoen’ og senere i et avisinterview med Weekendavisen.

Her erklærede han, at hans forståelse af kristendommen ikke rummede ’nogen skabende og opretholdende gud, ingen forestilling om opstandelse eller et evigt liv’.

Interviewet affødte en voldsom offentlig debat med mange udmeldinger fra præster, teologer og kirkeligt engagerede.

Var kritikken fra kirkelig side heftig, var der dog mange, som støttede Thorkild Grosbøll i debatten. Ikke mindst hans egne sognebørn i Taarbæk.

Blev fritaget for tjeneste

Men sagen førte i sommeren 2003 til, at Thorkild Grosbøll blev suspenderet fra sit embede, da han måtte stille til tjenstlige samtaler hos biskoppen i Helsingør Stift, Lise-Lotte Rebel.

Samtidig blev han fritaget for tjeneste, fordi han ifølge biskoppen havde svigtet ved at tilsidesætte folkekirkens bekendelsesgrundlag og skabe ’dyb forvirring’ om folkekirken.

Skabte endnu engang ballade

Han kom senere under tilsyn af den daværende biskop over Roskilde Stift, Jan Lindhardt.

Han fik Grosbøll til at bekræfte trosbekendelsen og sit præsteløfte.

Herefter fik han - under skærpet tilsyn - lov at genoptage sin præstegerning, dog med mundkurv på.

Han kom tilbage til Taarbæk, hvor han virkede, indtil han blev pensioneret i 2008, da han fyldte 60.

15 år efter balladen erklærede han i 2018 i et interview med Kristeligt Dagblad, at han var ’kristen ateist’ og skabte endnu engang ballade i kirkelige kredse.

Grosbøll blev student i 1967 ved Rønde studenterkursus og cand.theol. i 1975 ved Københavns Universitet.

Han har været sømandspræst i Lissabon og sognepræst ved Davidskirken i København.

I juni 1991 blev han ansat som sognepræst i Taarbæk Sogn i Kongens Lyngby Provsti.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce