Norges svar på dronning Margrethe bliver 75

Kunstforstand. Dronning Sonja er stærkt optaget af billedkunst. Her er hun fotograferet ved åbningen af en Edvard Munch-udstilling i Paris. Forleden var hun i London for at åbne den samme Munch-præsentation i Tate Modern.
Kunstforstand. Dronning Sonja er stærkt optaget af billedkunst. Her er hun fotograferet ved åbningen af en Edvard Munch-udstilling i Paris. Forleden var hun i London for at åbne den samme Munch-præsentation i Tate Modern.
Lyt til artiklen

Flere europæiske kongehuse skylder om ikke deres eksistens, så i hvert fald deres øjeblikkelige rodfæstethed, at de nuværende konger i sin tid giftede sig borgerligt og dermed fik et helt nyt momentum ind i de kongelige familier.

Det gælder i høj grad også i Norge, hvor dronning Sonja har en usædvanlig stærk placering som landets førstedame. Respekteret for sin kompetence og sans for rollen. Udfordrede det unge, norske monarki Dronningerollen har hun haft i 21 år, men i virkeligheden var Sonja med til at udfordre den vanlige monarkistiske tankegang i Norge allerede fra slutningen af 1950’erne. Monarkiet i Norge er ungt – etableret i 1905 – og da den daværende kronprins Harald i 1959 meddelte sin far, kong Olav V, at han havde forelsket sig i sin jævnaldrende Sonja Haraldsen, tøvede kongen længe, meget længe – faktisk ni år – før han gav sin tilladelse til giftermålet. I Norge hedder det sig, at kronprinsen til sidst truede sin far med at leve ugift med store konsekvenser for det norske monarki. Og da først forlovelsen blev deklareret, viste det sig, at kongen ikke havde noget at frygte. Sikker formsans og utrættelig arbejdskraft Nordmændene tog Sonja til sig, men på slottet måtte den nykårede kronprinsesse kæmpe hårdt. Hun kom i 1968 nemlig til et hof, der var uhyre stift, militaristisk, patriarkalsk og dybt præget af, at det var mange år siden, at der havde været en yngre kvinde i første række i den kongelige familie. Men Sonja tog fat og etablerede sin stærke bastion og nærmest perfektionistiske stil gennem en blanding af humor og indædt, hårdt arbejde. Den fremtrædende norske forfatter og tidligere konservative kultur- og undervisningsminister Lars Roar Langslet har siden karakteriseret dronningen således: »Med sikker formsans og utrættelig arbejdskraft har hun bidraget væsentligt til moderniseringen af det norske monarki. Et stærkt socialt engagement og professionel indsigt i kunst og kultur har præget hendes indsats«. Tæt veninde med dronning Margrethe Købmandsfolkene Karl August og Dagny Haraldsens datter er uddannet som først kjolesyerske i Oslo og i Schweiz og siden som cand.mag. i fransk, engelsk og kunsthistorie.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her