I sådan et almindeligt kontorlandskab på en helt almindelig dansk arbejdsplads fyldt med funktionærer hører man med jævne mellemrum et host og et snøft. Indimellem snydes der næse. Forkølelsen er på spil. Vi rager i gennemsnit 5-6 af dem til os om året, og indtil sin pension for 10 år siden viede dagens fødselar Allan Hornsleth sit professionelle liv til at forske i vira - deriblandt i de 100 forskellige, der giver forkølelse. For selv om vira er en udbredt anledning til sygemelding og milliardstore produktionstab på grund af fravær, er det et område, hvor den systematiske forskning kom i gang relativt sent. Allan Hornsleth ville det imidlertid anderledes. Han blev uddannet læge i 1959 og dygtiggjorde sig et par år i USA, før han i en håndfuld år arbejdede på Statens Serum Institut, hvor interessen for virussygdomme bed sig fast i ham. Han kom til Københavns Universitet i 1965, hvor han sammen med en kollega sikrede, at alle kommende læger under deres uddannelse lærte om virus i faget virologi. Han blev afdelingsleder i 1971 og professor i virologi i 1989. Tidligere gik der lang tid, før en læge kunne stille en virusdiagnose. Dermed fik det i praksis ingen betydning for behandlingen. Men sammen med en nyetableret europæisk forskningsgruppe fik Hornsleth sat fart i diagnostikken. Rigshospitalet fik øjnene op for problemfeltet og satte Allan Hornsleth til at etablere egentlige diagnostiske laboratorier, hvor vira fra patienter skulle undersøges hurtigt og effektivt, så der kunne fastslås diagnose og iværksættes behandling. Som overlæge ved hospitalets klinisk-mikrobiologiske afdeling udbyggede han dette felt og fokuserede sin egen forskning ind på virusinfektioner hos børn, hvor han blandt andet undersøgte sygdomsforløb hos børn med lungebetændelse forårsaget af virus. Interessen for børns sygdomme blev formet allerede tilbage i 1970, da han skrev disputats om den virus, der er den hyppigste årsag til lungebetændelse hos børn, nemlig respiratorisk syncytial virusinfektion, RSV. Hornsleth har skrevet videnskabelige artikler om stort set alle de udbredte vira og er blevet tildelt flere legater for sit arbejde. Internationalt er han også et kendt ansigt – blandt andet som medlem af bestyrelsen for den fælleseuropæiske virologiske ekspertgruppe.