Efter en menneskealder som fremtrædende politiker for de forsvundne Centrum-Demokraterne må det have voldt en del kvaler for tidligere social- og sundhedsminister Yvonne Herløv Andersen at finde et sted at placere sit kryds ved folketingsvalget i fjor. Men blyant og kryds endte ud for de radikale på grund af Margrethe Vestagers »taktiske begavelse«, som Yvonne Herløv Andersen skriver om hendes private valghandling fra i fjor. Aktivt foreningsliv Selv er morgendagens fødselar ikke længere medlem af noget parti, men stadig aktiv i foreningslivet. Herløv Andersen sidder i repræsentantskabet for Kofoeds Skole og Gigtforeningen, men er udtrådt af Hjerteforeningens hovedbestyrelse. Hun er til gengæld formand for den andelsforening, hvor hun bor, og underviser som frivillig i billedbehandling og digitale medier. Men det er utvivlsomt den politiske karriere, hun vil blive husket for. Helt tilbage i 1977 blev hun første gang valgt til Folketinget, hvor hun i et par år var gruppeformand. I Nyrupregeringernes første år 1994-96 var hun først socialminister og senere sundhedsminister. Hun sad i Folketinget indtil 2001, da CD røg ud, og vandt folkelig sympati, da hun som minister åbent fortalte om sit parforhold med en kvinde. Hun har i øvrigt både en søn og en datter. Inden den landspolitiske karriere havde Herløv Andersen både nået en karriere som kommunalpolitiker i Gladsaxe, CD's arnested, og som amtsrådspolitiker i Københavns Amt. Københavner Hun er datter af en maskinsnedker og en syerske på Nørrebro, men uddannede sig til socialpædagog. En uddannelse, hun brugte til flere ledelsesposter. Hun flyttede i 1987 til Vestsjælland, hvor hun bl.a. var forstander for en døgninstitution for voksne autister under Vestsjællands Amt. Også i Vestsjælland var hun kommunalpolitisk aktiv. Som mange andre CD'ere var det Erhard Jakobsen, der vakte Yvonne Herløv Andersens politiske interesse. Som partistifteren havde hun en baggrund i Socialdemokratiet, og hun var helt fra begyndelsen med til at samle stillere fra det nye partis hovedkvarter i familien Jakobsens hjem på Søvej i Gladsaxe. Det var i 1973 - jordskredsvalgets år. CD er i dag en saga blot, men det er Herløv Andersen ikke. Sommerhalvåret tilbringes i sommerhuset, hvor køkkenhaven forsyner udekøkkenets gryder.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hendes forældre flygtede fra Afghanistan til Danmark. Nu sidder hun på en af de tungeste poster i regeringen
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater er i oprør efter Hummelgaards forfremmelse
-
To radikale ministre går på orlov fra Folketinget
-
Er det en joke?
-
Professor: Det ligner forberedelse til dommedag
-
Ekspert: »Noget af det værste, man kan gøre for sin hjerne, er at tage den samme vej hver dag«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Essay
En hel generation blev frarøvet sine ritualer og endte med at føle sig hjemme i det fremmede. Ny film er det ultimative udtryk for deres mentale tilstand
Hun har fem altaner, men kan ikke bruge nogen af dem på grund af varmen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Serie
Reportage
Analyse
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























