Københavns kultur- og fritidsborgmester, Pia Allerslev, er frisk.
I sidste måned trampede hun for eksempel i pedalerne, så kæden må have knaget op ad det skrækindjagende Tour de France-bjerg Alpe d’Huez. Ikke kun for motionens og fascinationens skyld, men også fordi Pia Allerslev er ambassadør for Kræftens Bekæmpelses projekt TrædTil. Og Venstre-politikeren er vant til, at det hele er lidt op ad bakke.




























