Slutter i dag: Få Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Den engelske fodboldlegende fylder 75

Ikon. Bobby Charlton har været en institution på Old Trafford og indenfor engelsk fodbold generelt.
Ikon. Bobby Charlton har været en institution på Old Trafford og indenfor engelsk fodbold generelt.
Lyt til artiklen

Bobby Charlton har tusinder af gange tænkt tilbage på den dag, da han som 20-årig var få meter fra døden, men heldigt slap fri, og har haft et lykkeligt, succesrigt liv, såvel på det private plan som i fodboldens verden, hvor han blev en af de allerstørste og bedste spillere, England har fostret. To gange måtte kaptajnen afbryde starten og opgive at komme i luften med flyet, der efter en mellemlanding i München skulle bringe Manchester United-spillerne, trænere, ledere og en række journalister hjem til England. LÆS OGSÅBobby Charlton skamroser gamle Schmeichel De var på vej tilbage efter en Europa Cup-kamp mod Røde Stjerne Beograd. Det var dårligt vejr med sne, kraftig vind og en fedtet, våd startbane. Efter et kort ophold i lufthavnsbygningen blev passagererne bedt om at gå tilbage til flyet. Tommy Taylor og David Pegg, to af spillerne, ønskede at komme til at sidde nede bag ved bagved. Bobby Charlton og Dennis Viollet sagde ja til at bytte pladser med dem. Få minutter senere kunne flyet med 157 kilometer i timen ikke lette. En vinge ramte et træ, og flyet drønede ind i en bygning og brød i brand. Det var 6. februar 1958. 23 mistede livet, blandt dem syv af United-spillerne. Nogen tid senere døde den ottende spiller, Duncan Edwards, af sine kvæstelser. Blandt de omkomne var Tommy Taylor og David Pegg. Bobby Charlton og Dennis Viollet overlevede. Målmanden Harry Gregg, der var sluppet ud uskadt, kravlede tilbage i flyet og fik hevet Charlton og Viollet, begge bevidstløse, ud. Bobby Charlton var den første, den blev udskrevet fra hospitalet. Han brugte nogle uger til at sunde sig og gjorde comeback på Uniteds hold i en FA Cup-kamp 1. marts. Med flyulykken døde The Busby Babes, et navn som i 1951 var opfundet af en lokal fodboldreporter til et meget ungt, talentfuldt United-hold, som manager Matt Busby formede og udviklede. Busby vidste, at Bobby Charlton kunne blive en nøglefigur i genopbygningen af United-holdet. Den løbestærke, alsidige innerwing (i dag: offensiv midtbanespiller) var en disciplineret holdspiller, en drivkraft og arbejdshest med et fantastisk langskud med venstrebenet. LÆS OGSÅUnited-legende: Ronaldo er klubbens bedste Hans fodboldintelligens var bedre end de flestes. Han kunne i tide orientere sig om, hvor medspillere og modspillere var placeret, så han vidste, hvad han skulle gøre med bolden, når han fik den, og hans afleveringer kunne bruges til noget af modtageren. Han vandt mange titler og pokaler med Manchester United og var en pryd for den verdensberømte klub, fordi han altid optrådte nobelt og kontrolleret og var en fair sportsmand. Ærlig og venlig over for alle. Dog, han indrømmer, at han snød lidt, da Matt Busby spurgte: »Er du klar til at spille?«. Bobby Charlton havde problemer med den ene ankel, men valgte at tie med det. Derfor fik han debut som 18-årig 6. oktober 1956. Han scorede to gange i en 4-2-kamp mod Charlton på Old Trafford. Bobby Charlton spillede 604 ligakampe for United og scorede 199 mål - og han blev kun tildelt en eneste advarsel. Den blev i øvrigt på et tidspunkt trukket tilbage af fodboldforbundet med den forklaring, at advarslen var en misforståelse. Tidligt blev han tynd i toppen, og Bobby Charltons hentehår var en del af hans image i sæsonerne, da han med klubholdet og landsholdet høstede de største triumfer i karrieren. Med sin bror Jack som medspiller blev Bobby Charlton verdensmester på hjemmebane i 1966, da England slog Vesttyskland 4-2 efter forlænget spilletid. LÆS OGSÅBobby Charlton: Vulgær pris for Ronaldo I mesterholdenes Europa Cup-finale i 1968 lavede han både det første og det sidste mål i 4-1-kampen mod Benfica. Den blev også spillet på Wembley, hvor George Best og Brian Kidd, i dag assisterende manager hos bysbørnene Manchester City, lavede de to andre mål. Bobby Charltons scoringsgennemsnit på landsholdet er imponerende højt. Han scorede 49 gange i 106 kampe. I alt spillede han i alle turneringer 758 kampe (249 mål) på Uniteds hold, en rekord som Ryan Giggs har slået. I 1973 blev han manager i Preston. Det var ikke nogen succes. Han valgte at gøre comeback som spiller på Preston-holdet, inden han fandt ud af, at han skulle lave noget andet. Bobby Charlton, der er slået til ridder og kan kalde sig Sir, har været tv-ekspertkommentator og forretningsmand i det private erhvervsliv, men hele tiden tæt knyttet til sin hjerteklub. Han kom i bestyrelsen i Manchester United, hvor han nu - ligesom Peter Schmeichel - har en rolle som ambassadør og fast tilskuer til hjemmekampene. Charlton har ofte sagt, at den store dansker er den bedste målmand, der har spillet i Manchester United. Bobby Charlton er selv helt oppe i toppen på 'ranglisten' over alle spillere, der har repræsenteret klubben. Det havde ikke været tilfældet, hvis han ikke var blevet bedt om at bytte plads, da flyet ikke kunne lette i München.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her