På tomandshånd var Boutros Boutros-Ghali - længe Egyptens viceudenrigsminister og senere FN's generalsekretær - en fornøjelse, selv da han var på sin karrieres tinde. Han foretrak at smide skoene på sit kontor, tøffede rundt på sokker, var glad for at diskutere verdens gang og bad gerne sine embedsmænd om udsættelse af nye møder med samme selvfølge, som han rettede sig op i stolen, når konen var i røret. Skuffens skarpe kniv Dilemmaet har været, at Boutros-Ghali er en spændstig intellektuel, mens hans mangeårige egyptiske chef, Hosni Mubarak, ikke var den hurtigste i klassen. På alle måder blev Boutros-Ghali fritænkeren, der ikke fik adgang til at tænke frit. LÆS OGSÅIrak ville bestikke Boutros-Ghali med en million dollar Han var højt kvalificeret, men ufarlig. Som kristen, gift med en jødisk kvinde, der forsøgte at konvertere til katolicismen, kunne han aldrig nå helt til tops i det muslimske Egypten, og hverken Mubarak eller generalerne behøvede være bange for ham. Hård periode Meget lettere skulle akademikeren Boutros Boutros-Ghali ikke få det som FN's sjette generalsekretær 1992-96, hvor han skulle bakse med både Jugoslaviens opløsning og folkemordet i Rwanda. Ingen af delene blev afgjort af FN, og hverken lokale regeringer eller supermagter ville drømme om at lade FN's generalsekretær skære igennem. LÆS OGSÅEgyptisk minister idømmes 30 års fængsel Til gengæld ville de gerne give ham ansvar for, at FN ikke hindrede folkemordet, mens tid var - skønt det konkrete ansvar for, at FN ikke satte fredsbevarende tropper ind, snarere lå hos hans senere efterfølger, Kofi Annan, der dengang havde ansvar for netop fredsbevarende styrker. Og når FN-soldater ikke hindrede folkemordet i Srebrenica, lå ansvaret snarere hos konkrete officerer på Balkan end i FN i New York. Aldrig elsket Boutros-Ghali var den første, der ikke fik en anden periode som generalsekretær, fordi han blev standset af et amerikansk veto. USA brød sig ikke om hans 'Agenda for fred', der skulle give FN større fredsskabende ansvar - og Washington var også irriteret over hans modstand mod Nato-bombardementer i Bosnien. Boutros-Ghali nåede højere internationalt end nogen egypter. Elsket er han aldrig blevet, hverken lokalt eller internationalt. Men han fik heller aldrig chancen for at folde hele sit talent ud i de flotte stillinger, der overgik de flestes CV, men dog var kontrolleret af diktaturet hjemme og af stormagterne i FN.