Det er stadig et af de mest 'varme' temaer, når Kim Vilfort er involveret i en fodboldsnak med folk, der husker alt fra EM-slutrunden i 1992 i Sverige og især finalen mod Tyskland på Nya Ullevi i Göteborg: »Brugte du armen til at tage bolden med, inden du scorede til 2-0?«. Det spørgsmål får han tit. Når man studerer billeder fra situationen i 79. minut fra en bestemt vinkel, kan det umiddelbart godt se ud til, at bolden rammer Kim Vilfort på højre arm, inden han får den ned på græsset, kontrol over den og sparker den i kassen via indersiden af stolpen hos målmand Bodo Illgner. LÆS OGSÅVilfort og Faxe er klar til at banke tyskerne igen Ser man Vilforts aktion fra en anden vinkel, bliver man meget i tvivl. Bolden rammer ham vist på kinden. »Jeg mindes, at jeg slet ikke følte, at jeg gjorde noget forkert«, forklarer Vilfort. »Havde jeg brugt armen, ville jeg formentlig automatisk have kigget efter dommeren eller linjevogteren for at se deres reaktion. Det gjorde jeg ikke. I farten opfattede jeg altså, at alt foregik korrekt, så der skulle ikke fløjtes for frispark«. Kæmpetriumf Kim Vilforts scoring sikrede endeligt kæmpetriumfen, som hele Danmark jublede over. Det danske landshold kom helt til tops i Europa i en slutrunde, hvor Kim Vilfort før den afgørende puljekamp mod Frankrig var rejst hjem til sin uhelbredeligt syge datter. Familien overtalte ham til at vende tilbage til EM-holdet til de sidste kampe i Sverige, og han scorede på straffespark i gysersemifinalen mod Holland. LÆS OGSÅI dag er det 15 år siden Både landstræner Richard Møller Nielsen og de klubtrænere, Kim Vilfort spillede for, kunne ikke få en mere pålidelig, alsidig og pligtopfyldende spiller end ham. Enormt løbestærk, taktisk klog og med en stærk vindermentalitet. Bortset fra målmandsposten kunne han indtage alle pladser på et hold, og overalt på banen var han en mand, som medspillerne altid kunne stole på og regne med. Brøndbys guldalder I de unge år var han en fantastisk målsluger. 25 mål lavede han i 27 kampe for Skovlunde, hvor han var ungdomsspiller og førsteholdsspiller en kort periode, inden han tog til Frem. 92 mål i 151 kampe var en fornem rekord i Valbyklubben. Efter et forholdsvis kortvarigt ophold i franske Lille blev Kim Vilfort ansat i Brøndby. Det var lykken for ham og for klubben på Vestegnen. I perioden 1986-98 var han på banen i 470 kampe og lavede 121 mål. Han var med til at vinde syv danske mesterskaber, tre pokalfinaler, og han blev i 1991 kåret som årets spiller i Danmark. Det var det år, Brøndbyholdet nåede helt frem til semifinalen i Uefa Cuppen mod Roma. LÆS OGSÅKim Vilfort vil ikke være sportschef Da den aktive karriere var slut, blev den læreruddannede Kim Vilfort ansat som talentansvarlig i Brøndby IF. Det job varetager han stadig, og han holder formen ved lige på klubbens veteranhold. Han bor i cykelafstand til Brøndby Stadion med Kim Vilfort Lounge på 1. sal på hovedtribunen. I 77 A-landskampe nettede Kim Vilfort 14 gange. Hans vigtigste mål for Danmark snakker man altså stadig om.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Sjældent har man set et nyt dansk navn ramme sit publikum så hårdt og så rent
-
»Det husker jeg ikke« Trump-ministerens forklaringer i Kongressen skærper presset om Epstein-forbindelser
-
Nationalbanken: Det vælter ind med højtuddannet udenlandsk arbejdskraft
-
Jeg har aldrig oplevet noget lignende
-
Klarlund til læser: Lad mig slå det helt fast én gang for alle. Det er en myte
-
Dua Lipa kom til København, og så begyndte redaktionen at hvæse
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























