Det er ikke hver dag, en utilsløret religiøs sang ender på toppen af hitlisterne og sælger to millioner eksemplarer, men det var, hvad der skete for Norman Greenbaums single, 'Spirit In The Sky', i foråret 1970. Med et bevidst primitivt fuzzguitar-tema i stil med Canned Heats 'On The Road Again' som underlægning anbefalede Greenbaum, at man tilbragte efterlivet i himlen. Selv var og er han jøde, men han og Lovin' Spoonful-produceren Erik Jakobsen skønnede, at det var mest praktisk, hvis sangen havde et alment kristent tilsnit. Det var der dog ikke så mange, der bed mærke i, men iørefaldende er sangen. Og den blev fremhævet af John Lennon netop for sin enkelhed. Før 'Spirit in The Sky' havde Greenbaum været med i Dr. West's Medicine and Junk Band, der i 1966 havde et mindre hit med den mærkelige sang, 'The Eggplant That Ate Chicago'. Selv kom han fra Boston, hvor han droppede ud fra universitetet, og som mange andre med langt hår og høje forhåbninger drog han til Californien. I 1972 udgav han sit sidste studiealbum, 'Petaluma', med Ry Cooder som guitarist. Titlen var navnet på den farm, hvor han de næste mange år brugte tiden på præmiekøer og mælkeproduktion. Han har længe levet af royalties fra 'Spirit In The Sky'. Sangen anvendes hyppigt i film, tv-serier og tv-reklamer, og den har hele to gange hitlistetoppet i England, i 1986 og 2003, sunget af andre end sangskriveren.