Rådgiveren man ringer til, når lokummet brænder

kommunikation. Erik Ove har arbejdet både som klassisk journalist og som informationsmedarbejder og medierådgiver.
kommunikation. Erik Ove har arbejdet både som klassisk journalist og som informationsmedarbejder og medierådgiver.
Lyt til artiklen

Mediebranchen er snart befolket af lige så mange kommunikationsfolk, spindoktorer, medierådgivere og hvad der ellers findes af fine stillingsbetegnelser, som af aktive journalister på den anden side af bordet. En af dem, som med stor succes har færdedes i begge roller er Erik Ove. I de senere år nok mest kendt i den brede offentlighed for sit virke som kommunikationsrådgiver for Stein Bagger, bedrageridømt direktør for virksomheden IT-Factory, og Asger Jensby, bestyrelsesformand for samme virksomhed og et af ofrene for Stein Baggers bedrageri. Det vender vi tilbage til. Det var med en klassisk journalistisk baggrund med virke på en række provinsaviser, vestjyden Erik Ove i midten af 1960’erne blev ansat i Danmarks Radio i Aktualitetsafdelingen, senere TV-Avisen.

Hjalp Cavling-vindere
Her gjorde han sig bemærket som en dygtig journalist og en interviewer, der vedholdende og stædigt bed til, indtil det knasede.

Hans engagement og hjælpsomhed var også medvirkende til, at to af tidens journalistiske koryfæer, Jørgen Flindt Pedersen og Erik Stephensen kunne lave en række banebrydende og afslørende tv-programmer, der indbragte dem Cavling-prisen. I midten af 80’erne vekslede Erik Ove sin journalistiske karriere med en tilværelse på den anden side af bordet, først som informationschef i forsikringsselskabet Hafnia og senere som medstifter og -ejer af det første rigtigt professionelle kommunikationsbureau, Jøp, Ove & Myrthu, der hjalp mange erhvervsvirksomheder med at finde en farbar vej i mediejunglen. Samarbejdet med de to andre medejere, Jørgen Pedersen og Jes Myrthu, sluttede for syv-otte år siden. Erik Ove gik solo og betjente sine egne kunder og var klar med råd og vejledning, hvis lokummet brændte og nøglen var bortkommet. Blandt kunderne var Amagerbanken. Og altså også IT Factory. Ført bag lyset

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her